Måske savner du at have venner - eller måske du savner nogen, der ser og forstår dig. Hos Ventilen er der et trygt fællesskab, hvor du kan møde andre unge, der har det ligesom dig.
Der er altid en vej ud af ensomhed. Og det er ikke din skyld, hvis du føler dig ensom, men du er den eneste, der kan tage første skridt ud af ensomheden. I Ventilen kan du få et fællesskab med andre unge, der kender følelsen af ensomhed. Vores frivillige er selv unge, og de sørger for at skabe trygge rammer, uanset om du kommer i et mødested eller i KOMsammen.
Mødestederne er for dig mellem 15 og 25 år, mens KOMsammen er for dig mellem 15 og 30 år.
I vores tilbud laver vi aktiviteter, såsom at lave mad, bevæge os og spille spil. Det giver os noget at tale om og noget at grine af sammen. Vi ved godt, at det kan være overvældende at møde nye mennesker, men når vi laver noget sammen, er det nemmere. Vi sørger også for, at der er plads til en snak om de lidt sværere ting, hvis du har brug for det.
Du kan altid skrive til os på info@ventilen.dk eller ringe til sekretariatet i Københavns telefon på 70 208 308 på hverdage mellem 10-16, hvis du vil høre mere om vores tilbud.